Om Agathe Saval
Sådan maler jeg
”Agathes billeder er meget fortællende og bevæger sig i den ubevidste verden. Der rammer hun ofte arketyper og eventyrlige hændelser” (Baukje Zijlstra, Andromeda, 2001)
Denne vurdering passer stadig på mine billeder. Jeg maler for at holde sindet åbent og nysgerrigt, og min dialog med billedet er det væsentlige i tilblivelsesprocessen. Udforskning af farvernes betydning og sammensætning er vigtigt for mig.
Jeg sætter sjældent titel på mine billeder. Jeg har respekt for, at beskuerens udbytte af billedet ene og alene er et anliggende mellem beskueren og billedet, og den resonans for indholdet, beskueren er i besiddelse af.
Jeg maler mest med akryl på lærred, men også olie på lærred, blandingsformer eller akvarel.
Interesse for kunst har jeg haft i hele mit liv. Uddannelsen som kunstterapeut 1997– 1999 satte gang i mere vedvarende maleri.
Uddannelse
1997 – 1999 Kunstterapeutuddannelse på Institut for kunstterapi på Ulriksholm (Institutleder Vibeke Skov).
1999 – 2001 Andromeda, Akademi for billedkunst, Egtved v/ Baukje Zijlstra
HF i Billedkunst, Viborg HF. Speciale: Begrebet illusion i billedkunsten.
Herudover gennem årene deltaget i adskillige kortere kurser om maling og tegning.
Kunstforeninger
Medlem af FJENDS KUNSTFORENING, hvor jeg siden 2009 har udstillet på den årlige forårsudstilling i Stoholm.
Tidligere medlem af gruppen ”DE KREATIVE”, Bjerringbro.
Medlem af malergruppen ”MØLLEMALERNE”, Viborg
Billederne på hjemmesiden
Billederne på denne hjemmeside er fotografiske gengivelser, på de virkelige malerier kan farverne fremstå lidt anderledes.
Links: www.fjendskunstforening.dk